Liselotte
Eller: Uforudsigelighedens mirakel fortalt i årstal …
1965: Jeg bliver født som rosinen i pølseenden i en kernefamilie, der – ud over mig – består af far, mor og to drenge
1973: Kernefamilien splittes. Mine forældre bliver skilt, og jeg flytter til Frederiksberg med min mor
1981: Efter at have gjort det klart, at jeg kun ønsker at gå på gymnasiet ét sted, begynder jeg i august i 1. g på N. Zahles Gymnasium. Halvanden måned senere tropper jeg op på inspektørens kontor på min tidligere folkeskole og meddeler, at jeg dagen efter ønsker at begynde i 10. klasse. Herefter orienterer jeg familien om min beslutning
1986: Er heldig at have det nødvendige gennemsnit til at blive optaget på SPRØK på Handelshøjskolen i København. To uger efter min optagelse beslutter jeg mig for at rejse et år til USA som au pair
1987: Har ikke det nødvendige gennemsnit til at komme ind og læse kunsthistorie på KU men kommer heldigvis ind på min 2. prioritet: Litteraturvidenskab. Yay! Tre måneder senere springer jeg fra, da jeg – adspurgt af min mormor om, hvad jeg kan bruge uddannelsen til – ikke aner, hvad jeg skal svare
1988: Går i gang med at læse engelsk og spansk på Handelshøjskolen i København og færdiggør (for en gangs skyld) studiet. Til tiden og oven i købet med sideløbende fuldtidsjob på sidste år
1994: Min far får kræft
1995: Jeg bliver gift
1995: Min far bliver erklæret rask
1998: Bliver separeret på min 3-års bryllupsdag og skilt 6 måneder senere. Er i dag vældigt gode venner med min eksmand og hans dejlige hustru
1999: Falder ned i et stort og meget sort hul. Får heldigvis kæmpet mig op og påbegynder en intens 4-års personlig udviklingsrejse. Jeg er stadigvæk i udvikling, dog i mindre intens grad, og udviklingen stopper forhåbentlig aldrig …
2002: Møder min elskede
2003: Vi beslutter at droppe p-pillerne
2004: Min far dør
2004: Vi beslutter at droppe IVF-behandlingerne
2005: Vi ansøger om at blive godkendt som adoptanter
2005: Jeg bliver ønskeafskediget og får efterfølgende tilbudt et drømmejob
2006: Efter 5 måneder i drømmejobbet (der viser sig ikke at være drømmen) siger jeg op og vælger at blive selvstændig
2008: Sammen med en ekstremt dygtig og inspirerende coach-veninde går jeg i gang med at udbyde workshops i Loven om Tiltrækning. Jeg stortrives med emnet og med at være med til at inspirere andre til at få mere ud af deres liv, og jeg kan mærke, at jeg er på rette vej
2008: Coach-veninde trækker sig for at dedikere tiden til bogskrivning. Suk … Efter en meget lang tur i skoven beslutter jeg mig for at fortsætte på egen hånd. I sensommeren 2008 får jeg en Aha-oplevelse om glædens betydning i vores liv, og jeg bruger resten af 2008 og det meste af 2009 på at grave mig ned i den positive psykologi
2009: Efter 4 års ventetid får vi at vide, at vi – trods en placering højt oppe på ventelisten – ikke kan nå at få barn i forslag fra Kina, inden vores godkendelse udløber. Vi får tilbudt at rykke over på ventelisten til Etiopien i stedet
2010: Vi henter 7 måneder gamle Noah i Etiopien, og vi er slet ikke i tvivl om, hvorfor det var nødvendigt med 5 ½ års ventetid!
2012:
Med første bog ude i verden og med anden (og tredje) undervejs og i tankerne ved jeg, at jeg laver det, der giver mest mening for mig lige nu. Heldigvis ved jeg også, at mit arbejde inspirerer og hjælper en masse mennesker i det ganske land, og at jeg derfor vil fortsætte med at dygtiggøre mig selv og blive klogere på lykken.
Og med stor lettelse har jeg accepteret uvisheden som et vilkår her i livet og lader mig føre af sted uden at vide, hvordan det hele skal ende …